Menu

Næsby på besøg med 2 hold

image
Jesper Eriksen
31. marts 2026 kl. 13:10

OB U11 A/B og B/C træningskamp 

 

20 Friske U11 drenge var idag klar til at tage imod Næsby over to kampe, som begge endte med sejr til OB.

 

U11 B/C - Næsby 10-3

 

Fokuspunkterne var i dag, 

✅ Kommunikation

✅ Spil og løb i dybden 

✅ Vilje. 

 

Vi starter 1. Halvleg godt ud, med et par hurtige mål og sikkert spil, hvor især kommunikation og vilje skabte et flot OB spil, der gjorde at vi gik til pause 6-1.  

 

I pausen aftalte vi at fortsætte det gode spil, men fokusere mere på spil og løb i dybden, drengene lykkedes med et par gode spil på 3. Mand og kommer hurtigt på 8-1. 

Her valgte vi at tage en mand ud, for at gøre kampen mere jævnbyrdig. 

Dette resulterede i en meget mere bølgende kamp, med plads til gode angreb fra begge sider, og kampen ender 10-3. 

 

U11 A/B - Næsby 6-0

 

Vi blev enige om at vores fokuspunkter var 

✅ Kommunikation

✅ Spil og løb i dybden 

 

Efter ca 10 minutter får vi et hjørnespark som Næsby ikke formår at cleare og den kan nemt sparkes ind. 

Drengene fortsætter halvlegen med at holde vores fokuspunkter hvilket resulterer i at vi er foran 3-0 ved pausen. 

Drengene er enige om at de skal fortsætte med at spille som de gjorde i 1. halvleg, og de kommer hurtigt på 4-0. 

Kampen ender 6-0 hvor drengene hele kampen igennem har været dygtige på deres bolde i dybden og deres sammenspil helt generelt.

 

Luk