Menu

Kamp onsdag, søndag og mandag for U11

image
Jesper Eriksen
26. august 2025 kl. 10:44

Nogle ville sige engelsk-uge kamp onsdag, søndag og mandag ikke optimalt, når vi har været så lidt på træningsbanen – så efter de 3 kampe her, skal vi på træningsbanen og arbejde hårdt.

Mandag - U11 M

OB – Dalum 3-3

Kampen startede hektisk med fuld fart fra begge sider.

Efter en lidt kaotisk åbning fik OB bedre fat i spillet og begyndte at skabe chancer – men det samme gjorde Dalum.

Tempoet var højt hele vejen igennem, hvilket også førte til en del tekniske fejl.

Alligevel viste OB-holdet masser af mod, fik presset som et hold og kom frem til flere gode muligheder.

Med hele tre skud på stolpen og et par brændte chancer var det stolpe ud, og OB var bagud 3-2 med få minutter tilbage.

Men holdet kæmpede videre, fik udlignet til 3-3 og havde endda mulighederne for at snuppe sejren i slutfasen – desværre uden held.

Alt i alt blev det en underholdende og lærerig kamp, hvor OB viste flot moral og hårdt arbejde, men samtidig lavede for mange fejl, som modstanderen udnyttede.

Nu venter et par uger på træningsbanen, inden næste opgave – efter en opstart med mange kampe i benene.

 

 

Søndag - U11M

OB - Næsby 3-5

 

Efter en kort opstart, samt kamp i onsdags. Så skulle vi i dag spille imod Næsby.

Kampen starter lidt ustruktureret og bølget en del frem og tilbage.

Herefter sætter vi os på spillet, men laver mange pasningsfejl, som giver Næsby bolden tilbage.

I denne periode er vi gode i pres og genpres, så vi får hurtigt bolden tilbage.

 I pausen snakker vi om bevægelse, kommunikation og pres.

Vi har igen i starten 2. Halvleg meget på bolden, men laver stadigvæk mange boldtab.

Ved stillingen 3-3, med 15 minutter tilbage, så begynder vores tekniske fejl at give Næsby overtag. 

De laver 2 mål til sidst og vinder 5-3.

En kamp med både gode og knap så gode momenter. 

Som giver mod på en masse hårdt arbejde på træningsbanen.

Luk