Menu

Fremragende præstation af drengene!

image
Jesper Eriksen
15. januar 2017 kl. 16:06
U7 årgangen til TPI Cup

Første kommentar fra trænerteamet efter stævnet 

"Fremragende præstation af drengene!"

Lød det fra teamet som var både glade og stolte 

5 hold - 2 finaler (Ud af 2 mulige) 1 pokal.

OB4 spillede sig i finalen med 3 sejre og 1 uafgjort.  

Finalen her blev spillet mod Munkebo, vi blev hurtigt presset i bund og kom desværre bagud 1-0, drengene kæmpede videre, og med et flot mål kom de på 1-1.  Munkebo misbrugte mange store chancer, og vi kunne snildt have kommet yderligere bagud.  Uret rundede de 5 minutter, 1-1, Munkebo med afslutning lige efter uret ringede, som dommerbordet desværre godkendte, og så tabte vi desværre finalen her med 2-1. Godt kæmpet af gutterne, ærgerligt nederlag..

OB1, kan man godt tillade sig og sige, at de cruisede sig i finalen med 4 meget sikre sejre, bl.a. 8-1, mindste sejr blev på 4-1. Meget flot og fornuftigt sammenspil blandt holdet, som førte til disse sejre og de mange mål, meget positivt at se.

OB1 første finalekamp blev spillet mod Dalum, som vi sejrede sikkert over med 4-0, efter meget flot spil af drengene.

Sidste og afgørende kamp blev mod Sanderum, som ligeledes havde slået Dalum i deres kamp, dog med 3-1.

Sanderum kom hurtigt foran, OB1 drengene fik kæmpet sig på 1-1, som også blev slutresultatet efter en meget tæt og intens kamp. Kampen fortsatte over de 5 minutter, men efter et lille stykke tid lød det fra dommerbordet

"Vi har en vinder fra bane A"   Så OB1 drengene vandt finalen på bedre målscorer end Sanderum, og kunne herefter løfte pokalen. Fantastisk kæmpet!

 

Morten og Stefan - OBU7 trænere. 

Luk