Fodboldglæde i Otterup
– på en bane, der udfordrede alle!
Drengene var afsted til U7-stævne i Otterup, hvor regnen fra dagen før havde gjort banen både våd og glat. Det gav nogle udfordrende forhold, hvor det til tider var svært at stå fast – men vilkårene var de samme for alle!
Drengene gik til opgaven med masser af vilje og gjorde deres bedste gennem hele stævnet. Det er netop i sådanne situationer, at vi lærer at kæmpe videre, hjælpe hinanden og holde humøret højt, selvom forholdene ikke er optimale.
En flot indsats af drengene, der viste, at fodbold handler om meget mere end resultatet – det handler om fællesskab, fight og fodboldglæde!