Daugård Indoor Cup, U6
U6-drengene var lørdag formiddag afsted til Daugård Indoor Cup i Vejle, hvor de stillede med ét hold.
Det blev en spændende dag med kampe mod modstandere, som vi normalt ikke møder, hvilket gav nye udfordringer og gode oplevelser for drengene.
Der blev spillet flot fodbold med masser af energi, flotte driblinger og godt sammenspil.
Glæden ved spillet var tydelig – både på banen og blandt tilskuerne udenfor, hvor opbakningen var i top.
Drengene leverede en imponerende indsats og vandt samtlige kampe.
Det betød, at de kunne lade sig kåre som vindere af U6-rækken.
En fuldt fortjent sejr!
Holdet kunne derfor tage hjem til Odense med en flot pokal og en masse lækkerier – og ikke mindst en masse gode minder fra en rigtig god formiddag i Vejle.