Café Mauritz Påskefodboldskole blev en succes
Café Mauritz Påskefodboldskole blev endnu en stor succes, hvor både vejr og deltagere var med os hele vejen.
Uden for banen nød vi forårsvejret, mens der på banen var motiverede børn, som alle dage mødte op med energi, engagement og lyst til både træning og fællesskab.
Et gennemgående fokus på fodboldskolen var det sociale sammenhold.
Hver dag kårede vi “dagens holdkammerat” – en spiller, der havde gjort noget ekstra for fællesskabet.
De udvalgte blev belønnet med et gavekort sponsoreret af vores samarbejdspartner Café Mauritz.

Onsdag rundede vi fodboldskolen af med den traditionsrige Faxe Kondi-cup, som blev skudt i gang med en fælles og anderledes opvarmning, præcis som vi kender det.
Turneringen bød på masser af gode kampe, smil og høj stemning.
Smil, fællesskab og glæde var gennemgående for alle tre dage, og det er netop det, vi ønsker at skabe rammerne for i OB.

Næste fodboldskole i OB bliver vores 5-dages skole, som afvikles i uge 32.
https://www.obfodbold.dk/spillerinfo/fodboldskoler-i-ob-2026/
