Menu

4x træningskampe for U12

image
Jesper Eriksen
28. november 2022 kl. 08:54
Fuld aktivitet for U12 årgangen i weekenden

U12A - Svendborg

Efter sidste weekends nedsmeltning på glatbanen mod Langeskov var A-holdet tilbage på fast grund i årets sidste kamp hjemme mod Svendborg.

Vi starter i et højt tempo og med stor løbevillighed og lægger derfor et stort pres på Svendborg. Vi kommer også frem til flere store chancer, men det er Svendborg, der kommer foran på en flot omstilling.

Vi fortsætter dog det flotte spil og pludselig kommer målene også, så vi kan gå til pausen med en komfortabel 3 - 1 føring.

Efter pausen fortsætter vi de gode takter og kommer hurtigt på 4 - 1. Svendborg viser dog flot moral, og da vi samtidig skruer ned for samspillet, lykkes det dem at komme på 4 - 2, og de er også tæt på yderligere reducering. 

Mod slutningen får vi dog rykket sammen i bussen igen, og det hele ender med en sikker 7 - 3-sejr.

referat skrevet af Niels Zeberg Nielsen

 

U12C - TPI

Så var det sidste træningskamp for U12 C søndag formiddag hvor TPI var på besøg.

Vores fokus var at vi skulle overføre de ting vi arbejder med til træning i kamp. 

Dvs. Inderside, vendinger og finter bl.a.

Vi kommer godt fra start, kommer foran efter kort tid og er gode på bold og spil. Alle mand presser og arbejder hårdt for holdet og hinanden.

Vi bliver ved med at presse og skabe chancer og scorer igen.

Men så kommer der en periode hvor vi ikke sidder på spil, flere fejl og på samme tid får modstander bedre styr på sit spil, presser os hårdt og scorer 2 gange og udligner. 

Anden halvleg er vi alt for passive, bliver stressede og derfor kommer der flere fejl. Vi holder os inde i kamp med et flot forsvarsspil og fantastisk målmands præsentation, men til sidst lukker vi 2 mål ind. God kamp, med debut for Ramy som OB spiller.

 

U12 B - Sanderum

Lørdag formiddag fik U12 B besøg af Sanderum.

Fokuspunkter for kampen var at søge gennembrud via 1-2 spil, overlap og dybdeløb, samt at presse modstandernes udad i banen.

Drengene er klar fra start, og der går ikke mange minutter før en 1-2 efterfulgt af en god stikning i dybden, bringer OB foran. Et rigtig flot mål, med flere af de elementer vi har arbejdet på i træningen. Den gode start bygges der videre på, og første halvleg byder på flere flotte mål og OB dominans.

I pausen snakker vi om at starte kampen forfra mentalt, så vi ikke slækker på det gode spil. Det lykkes godt for drengene, som klør på. 

Vi vinder kampen stort. 

En rigtig god sejr for U12 B

Marienlyst – U12 M

Drengene ankom til BM med godt humør og masser af optimisme.

Fokuspunkter var offensivt at skabe vinkler og spil på 3. mand. Defensivt at bibeholde vores gode returløb og genpres fra forrige kampe. Desuden var der fokus på viljestyrke, som er værdien vi arbejder med i disse uger.

Kampen bestod af 3x25 minutter. Vi startede kampen virkelig godt og det vi havde talt om, inden kampen blev taget med på banen.

Vi styrer tidligt kampen men målene udeblev og da først BM fik scoret ramte det drengene mentalt og vores game plan blev ikke længere fulgt i samme grad. Primært derfor endte det desværre resultatmæssigt med et klart nederlag.

Det var nogle frustrerede drenge efter kampen men samtidig god læring for dem. De var efterfølgende gode til at italesætte hvad der gik galt og hvad der fremadrettet kan gøres anderledes.

Stor ros til drengene for det.

Luk