Menu

4 x U11 hold i aktion

image
Jesper Eriksen
20. juni 2022 kl. 07:21
Fuldt program

U11 M i TPI

TPI – OB 6-2

Sæsons sidste kamp skulle spilles imod TPI.

Kampen startede ret lige og vi spiller fint med bolden, uden at skabe store chancer. TPI scorer når de får chancen og til pausen står der 2-0 til hjemmeholdet.

Vi kommer igen godt ud til 2. halvleg og får lavet et mål, men lukker så hurtigt et mål ind igen.

Kampen ender 6-2 til TPI, i en meget lige kamp, hvor TPI er effektive foran mål.

Sæsonen er nu slut efter et år med mange gode kampe og stævner rundt omkring i hele landet. Drengene har udviklet sig rigtig meget og er blevet bedre som hold i løbet af sæsonen.

 

 U11 A1

Marienlyst - OB 2-9

1. halvleg  Fokus var at lægge et højt pres fra start og stresse modstanderen, hvilket lykkedes fint, men vi har for mange dårlige indlæg, som løber ud i sandet. Det våde græs gør det svært for begge hold at kombinere, men vi vinder

på vores tekniske færdigheder, hvilket gør at vi stort set konstant er i bold besiddelse. Marienlyst har ikke meget at byde på, men alligevel får de reduceret til 1-2 sidst i halvlegen.

2.halvleg. Fokus er her at spille den hurtigt rundt, og få mere lyd på når vi vil have bolden. Så går det pludselig stærkt og Marienlyst kan ikke følge med. Vi scorer en del mål med nogle flotte opspil helt nede fra forsvaret. Drengene får mulighed for at spille uvante pladser i 2. halvleg, hvilket de gør rigtig fint og nyder i situationen.

God afslutning på sæsonen. Vi kan gå på sommerferie med en fornemmelse af, at vi er i en positiv udviklingsproces - god sommer til alle

 

U11 A2

Kerteminde – OB 4-2

Rigtig god sæsonafslutning på udebane mod Kerteminde.

Godt nok taber vi kampen 2-4, men vi får virkelig vist masser af godt kombinationsspil og drengene kæmpede flot på den regnvåde bane.

Hatten af for Kerteminde, som scorer 4 flotte mål på langskud og hovedstød. Vi kan dog i den grad være vores indsats bekendt og kampen kunne sagtens også være faldet ud til vores fordel.

Stor ros til drengene for at slutte sæsonen flot af, kæmpe sig tilbage efter at have været bagud med tre mål undervejs og vise masser af aggressivitet i en tæt kamp og velspillet kamp.

Tak for en fed sæson til gutterne!

 U11 C

Stævne Højby, B1909 & TPI

På en regnvåd søndag skulle vi spille 4 kampe og se om vi ikke kunne slutte sæsonen godt af.

Første kamp er mod Højby 2, et super godt fodboldhold som er supergode i kontraspillet samt i 1 vs 1. Vi er fra kampens start ikke klar og derfor bliver hele kampen op ad bakke. Vi formår ikke at ramme hinanden i opspillet, vi løber ikke for hinanden og vi glemmer vores opdækninger. Vi taber kampen klart.

Anden kamp er mod værterne B1909. Vi har snakket om at vise at den første kamp var en fejl og vi nu ville vise hvad vi rigtigt kan. Drengene har ikke mistet modet og er klar fra start. Vi sætter tættere på vores modstander og begynder at få sat nogle kombinationer sammen. Derfor kommer vi til flere chancer og får også scoret. Kampen bliver mere rodet da der er mange spilstop pga. mange frispark. Derfor får vi ikke helt styr og overtaget på kampen. Kampen ender 1-1.

 

Tredje kamp er mod Højby 1. Fra kampens start sætter vi os på kampen med mange chancer efter flotte opspil. Vi kommer fortjent foran. Drengene viser nu vores sande potentiale. Vi kombinerer flot sammen, tager mange flotte løb for hinanden samt viser viljen til at tager returløbet. Vi vandt fortjent 5-1.

 

Sidste kamp er mod TPI. Kampen er meget tæt og begge hold er godt matchet. Kampen bølger frem og tilbage. OB har de fleste chancer men TPI holde os fra scoringer. Uafgjort ved pausen. Anden halvleg bliver lige så tæt, dog får vi brudt et af deres opspil og slår hurtigt kontra over vores kant. Vi kommer fri efter et bandespil og sparker den sikkert ind. Resten af kampen vi drengene viljen til at vinde og står godt i forsvaret. Alle viser de vil løbe for hinanden. Kampen slutter 1-0.

 

Ros til drengene som formår at holde hovedet højt efter en dårlig første kamp. Tak for den flotte opbakning det våde sommervejr.

Luk