4 U9 hold i aktion søndag
U9 i Ådalen, TPI og Haarby
Denne var søndag var der stor aktivitet for årgangen.
28 spillere skulle i aktion fordelt på 4 hold og på alle niveauer. 2 hold hos TPI, 1 hold hjemme i Ådalen og det sidste hold på en lidt længere tur til Haarby.
Dagens fokuspunkter var:
ℹ️ Mentalt fokus:
✅ Koncentration på fodbold + hjælpe hinanden
ℹ️ Spillemæssigt fokus:
✅ Spilvending + vending (efter dribling) i rum
Drengene skal have stor ros for især det mentale fokus, hvor støtten til hinanden var i top trods de naturlige frustrationer, der kommer i løbet af en kamp.
I pauserne fik vi italesat hvad der er inde for vores kontrol og hvad der ikke er og så rette fokus det rette sted hen.
Resultatmæssigt en pose blandede bolsjer men udviklingen spillemæssigt uden tvivl med pil op.
Drengene får mere og mere blik for effekten af spilvendinger samt nødvendigheden i at finde rum.