Menu

3-Bold stævne

image
Jesper Eriksen
05. september 2016 kl. 08:27
U7 til stævne i Hårby

Søndag, den 4. september drog U7-drengene til Haarby for at spille stævne. Der var varslet skybrud mv., men ved kampstart kl. 13, var der tørvejr trods et stort skytæppe over Haarby.

Der blev spillet på to baner med to puljer, der denne dag var niveauopdelt. Vores 4 hold var også som et forsøg i en vis udstrækning niveauopdelt.

Trænerteamet havde prøvet at sammensætte nogle hold, der skulle give "plads" til alle på hvert enkelt hold ved netop at kigge på den enkelte spillers niveau. Det fungerede rigtigt fint på alle 4 hold, hvor der blev kæmpet bragt som altid.

Halvvejs inde i stævnet, hvor regnen allerede havde stået på i nogen tid, var der også tordenbrag i det fjerne. Kort tid efter kom lynet på besøg og med det samme blev kampene stoppet, og alle søgte ly for uvejret. Det blev hurtigt besluttet at aflyse resten af stævnet. Lidt ærgerligt, men fornuftigt.

Nogle var gået i klubhuset og andre havde søgt ly i et skur nær banerne. Dagens holdbillede er derfor lidt atypisk, da det kun er 4 ud af de 14 drenge, der deltog i stævnet. Men trods uvejr og aflysning var der plads til af smile til fotografen.

Vi satser på bedre vejr til stævnet i Middelfart næste weekend...

 

Stefan og Jacob - U7-trænere

Luk