Besøg fra valgfagsklasse
Torsdag morgen/formiddag havde vi besøg af en valgfagsklasse fra Næsby-området, som kom forbi for at høre og opleve mere om både træning og det at være – og blive – fodboldtræner i OB.
Dagen startede med, at de mødte ind til morgentræningen, hvor de fik lov til at stå helt tæt på banen og følge træningen. Efterfølgende samledes vi for at fortælle lidt om klubben og give et indblik i, hvordan det er at arbejde som træner i OB.
Eleverne fik også et spændende perspektiv på fodboldtrænerrollen uden for Danmark, da de hørte om erfaringer med at være fodboldtræner i Uganda.
Som afslutning på besøget kom de igen ud på banen, hvor de overværede Superliga-træningen.
Tak for besøget – vi håber, I fik en inspirerende dag med masser af fodboldoplevelser!