Menu

1000 i Haderslev/110 i Ådalen

image
Jesper Eriksen
26. april 2022 kl. 05:23
Pokalfodbold & fællesskab på onsdag

Tæt på 1000 OB-fans har allerede sikret sig billet til semifinalen onsdag i Haderslev – i OB har 110 sikret sig billet til fællesspisning

Børneholdene U9-U12 har almindelig træning på onsdag i tidsrummet 16:30-18:00 og så snart træningen er slut, skal en del af dem ind i Atriumgården og spise og se fodbold direkte fra Haderslev.

En super opbakning fra Ådalen skal være med til at sikre et godt resultat i Haderslev – så vi alle sammen kan komme på stadion næste torsdag den 5. maj kl. 18:00

Her er alt træning aflyst – så vi kan få spillere og deres forældre på stadion til pokalkampen på Nature Energy Park (mere om det senere)

 

 

Vi er to gode resultater fra at spille os frem til den største kamp i mere end 10 år. To gode resultater mod SønderjyskE, så står vi som et af de to hold i pokalfinalen i Sydbank Pokalen. Det vil være første gang i 15 år, at vi kvalificerer os til finalen, og derfor er der rigtig meget at opnå, når vi onsdag aften spiller den første af to semifinaler mod SønderjyskE.

Første semifinale er på udebane, og her er der kampstart på Sydbank Park i Haderslev onsdag kl. 18.00. Der er rigtig stor interesse for kampen, og i skrivende stund har 926 OB-fans allerede sikret sig billet til udebaneafsnittet på Sydbank Park.

Derfor kan Striberne se frem til at få fantastisk opbakning fra start til slut i semifinalen, og med mere end 48 timer til kampstart, er der meget, der tyder på, at vi ender med at blive over 1.000 OB-fans i udebaneafsnittet til onsdagens semifinale.

Det er sådanne kampe, man som stribet fan ikke vil gå glip af, og det er sådanne oplevelser, man sammen med sine medfans husker tilbage på i de næste mange år.

Luk