Menu

U13 havde besøg af Egebjerg

image
Jesper Eriksen
11. december 2023 kl. 06:44
Søndagen træningskamp

Liga 4-holdet spillede her til formiddag træningskamp mod Egebjerg fra Sydfyn. 

Egebjerg sluttede efteråret i toppen af liga 5, så vi gik til kampen med forventningen om et tæt opgør.

Egebjerg starter kampen bedst. 

De er dygtige til at stresse vores opspil, mens vi omvendt er lidt bange for de fysisk stærkere modstandere, ligesom vi har svært ved at få lavet de nemme afleveringer og få vendt spillet.

Resultatet udebliver ikke, og Egebjerg kommer hurtigt på 2 - 0 efter situationer, hvor vi mister bolden i opspillet og efterfølgende ikke får sat os igennem i defensiven.

Herefter får vi stabiliseret vores spil, og kampen er nu mere lige. Det skaber chancer i begge ender, men halvlegen ender uden flere mål 2 - 0 til Egebjerg.

Mønsteret gentager sig i starten af 2. halvleg. 

Vi har fået stabiliseret vores defensiv, men har svært ved at skabe noget offensivt.

Langsomt får vi dog tilspillet os et overtag - også fordi at Egebjerg trækker sig tilbage, og pludselig får vi reduceret til 1 - 2 efter flot opspil.

Målet giver os blod på tanden, mens Egebjerg omvendt virker både trætte og nervøse. 

Pludselig er kampen vendt på hovedet og på få minutter lykkes det os at ændre 1 - 2 til 3 - 2. Herefter forsøger Egebjerg at komme tilbage i kampen igen, men vi slår kontra og lukker kampen på en flot udført omstilling.

 

Alt i alt en præstation med store udsving, hvor vi viser stærk moral til sidst og formår at vende et truende nederlag til sejr,

Luk