Menu

U13 en tur i Jelling

image
Jesper Eriksen
15. april 2024 kl. 15:53

OB U13 liga 3

Jelling – OB 1-0

Liga 3 holdet skulle tidligt op søndag, da der var afgang 7:40 for at kunne nå frem til udekampen mod Jelling.

Vi vidste på forhånd det ville blive en svær kamp mod et hold, som umiddelbart havde spillet U14 liga 4 i efteråret, altså spillet en årgang op.

Fokuspunkter:

- Intensitet

- Sid tæt i vores markeringer

- Ikke stresse på bolden

Kampen starter med Jelling på bolden og det er ikke ufortjent, at de bringer sig foran 1-0 efter 5 minutter. Vi får ikke clearet en bold godt nok og ender med at sparke den direkte ind på knæet af en modstander på kanten af feltet, hvor bolden så går i en bue over vores målmand.

Resten af 1. halvleg har Jelling nogle sporadiske chancer, mens vi selv skaber 2 gigantiske chancer på dybdeløb i venstresiden, som på en anden dag burde have givet mål.

1-0 ved Pausen til Jelling.

 

I halvlegen snakker vi om at vi bare skal blive ved. Bortset fra i de første 10 minutters tid har vi holdt Jelling væk fra vores mål og selv skabt chancer der burde omsættes til mål, så vi skulle bare fortsætte.

I anden halvleg er kampbilledet det samme som slutningen af 1. halvleg.

Vi holder Jelling væk fra målet og får lavet et par rigtig gode angreb, hvor det kun er en rigtig god målmand der gør at vi ikke scorer 3-4 mål.

Selv da vi får et gult kort efter 40 minutter kommer Jelling ikke frem til nogen nævneværdig chance, hvilket er fuldt ud drengenes fortjeneste.

Vi åbner dog meget op de sidste 10 minutter i jagten på en udligning, hvilket giver Jelling nogle giftige muligheder på omstillinger, som vores målmand sindssygt flot tager sig af.

Alt i alt en rigtig god kamp. Vi stresser lidt for meget på bolden i dag, hvilket var ærgerligt, men vi holdt vores markeringer rigtig godt og der blev gået til den.

 

Lidt mere skarphed i dag også kunne kampen sagtens være endt med en sejr til striberne - chancer til det var der i hvert fald nok af.

Luk