Menu

Første test i 2024

image
Jesper Eriksen
14. januar 2024 kl. 10:33
U13 liga 2 (Træningskamp)

OB-Svendborg 4-1

Første træningskamp i det nye år, tog form i Ådalen, hvor SFB var på besøg, og som vi før har spillet helt lige op med på 8-mands. 8-mandsbolden er lagt bag os, og vi skal forsøge at dygtiggøre os på 11-mands inden ligaen starter op.

Fokus punkter:

- Energi - vi SKAL ville det mere end modstanderen.

- Gå hårdt i genpres - vi vil have bolden.

- Spil på 3. mand - kig op i stedet for at kigge ned.

- SNAK på banen - Vi skal væk fra gravkammer og kirkegårdsstemningen!

1.halvleg starter godt, og bolden ligger i SFB’s mål efter 15 sek. da vi presser aggressivt. SFB er chokeret, og er presset tilbage. Fysiske er vi stærkere, men klumpspillet gentager sig i store dele af kampen. Spillet foregår centralt, og vi formår ikke at spille helt så bredt som aftalt. Vi er dog stadig i kontrol, og Svendborg kommer ikke frem til meget, som truer os.

2.Halvleg har vi snakket om at skrue op for tempoet i kampen, og gå mere fysisk ind i duellerne. Vi har tendens til at stå og kigge i tacklingerne. Vi spiller generelt en rigtig god halvleg, og har nogle store chancer, som vi scorer på, men brænder også en del. Køligheden skal der arbejdes med.

Vi vinder en komfortable sejr ved hjælp af vores DNA om at være energiske fra start til slut.

Der er helt klart plads til forbedring ift. at spille bredt og uden om klumpen, hvilket vi tager fat i på træningsbanen. Alt i alt en godkendt præstation af drengene i dag.

 

Vi er både stolte og glade over vores brede trup, der gør, at vi står stærkt på alle positioner. Vi mærker samtidig en vilje til at gå den ekstra meter for sin holdkammerat, da drengene har et godt og stærkt fællesskab. Vi skal dog øves os på at juble når vi scorer.

Luk