Menu

3 hold i aktion U13

image
Jesper Eriksen
08. april 2024 kl. 06:41
Det blev 3 ud af 9 point

U13 liga 5

OB - BBB/SB 7-2

Liga 5-holdet spillede søndag første ligakamp i forårssæsonen hjemme mod BBB/Sanderum. 

Dagens fokus var vilje i indsatsen og løb for at gøre sig spilbar.

Vi kommer godt fra start og bringer os foran 1 - 0 efter bare 2 minutter efter flot opspil og en af de kliniske afslutninger, som vi har øvet på træningsbanen.

Herefter bølger det lidt frem og tilbage, og det lykkes BBB/Sanderum  at udligne, da vi clearer et skarpt indlæg i eget net.

Vi fortsætter dog det gode spil og får skabt de åbne chancer til en fuld fortjent halvlegsføring på 4 - 1.

Mønsteret fortsætter i 2 halvleg, hvor vi igen sidder på spillet. BBB/Sanderum kommer også til chancer, men med undtagelse af en 4 - 2-reducering er det også en dag, hvor vores keeper tager sig rigtig godt af både indlæg og skudforsøg.

I den anden ende er vi fortsat farlige og kommer til mange kvalificerede afslutninger fra mange forskellige spillere. Det bliver til yderligere 3 mål i 2. halvleg, så det hele ender med en komfortabel og yderst fortjent 7 - 2 sejr.

Alt i alt en god kamp af drengene mod en modstander, der kæmpede hele vejen til slut.

Luk