Menu

U9 i Kolding

image
Jesper Eriksen
22. april 2024 kl. 08:20
Lørdag var vi i Kolding til stævne.

Først med B-holdet 9-12. 

Her var fokus på få berøringer for at spille hurtigt, gør banen smal uden bold, samt kommunikation internt.

 

Det var en ny-sammensat gruppe, uden de store relationer. 

Drengene viste i løbet af dagen en udvikling i deres indbyrdes forståelse af hinanden, samt positionerne. 

Selvom det var ukendt for flere af spillerne, viste de arbejdsiver og spillede til tider drømmende fodbold. 

Desværre sneg der sig flere fejl ind, der var kampafgørende. 

De slutter sidst i puljen, men gik glade hjem efter gode præstationer⚽️

 

A-holdet spillede 12:30-16:30

Her var fokus på spilvendinger for at flytte bolden hurtigt væk fra pres, stå kompakt og afvente pressignaler, samt yderligere fokus på kommunikation. 

Drengene starter suverænt i de første 3 kampe og kæmper og hjælper hinanden via kommunikation. 

Vi spiller uafgjort i de første 2 kampe mod AGF og Guldminen, men kunne sagtens have blevet til sejre. 

Desværre møder vi et kompakt Kolding-mandskab der er effektive og vinder 0-3.

 

I slutspillet starter vi horribelt og taber 0-4 til HUI. 

Derfor skulle vi lige samles op inden sidste kamp mod Aalborg KFUM. 

Vi møder et velspillende Aalborg-mandskab, der ender med at tage trofæet med hjem.

 

Vi havde generelt udfordringer med vores spilvendinger i det hurtige spil, og lykkes for sjældent med det. 

Vi blev bedre til at være tålmodige i presset og kommunikationen udfoldede sig ekseptionelt, hvor de virkelig har fået smag for ros/vejledning💪

 

Alt i alt i fed dag med mange intense kampe og relationelle styrkelser.

 

I næste weekend drager A-holdet til Hundige, mens C-holdet spiller i Ullerslev.

Luk