Menu

U11 M til stævne i Rosenhøj

image
Jesper Eriksen
05. maj 2024 kl. 13:04
Lørdag stod den på stævne i Rosenhøj. 4 puljer med 4 hold i hver.
Vi startede første kamp i puljen med en dårlig præstation. Drengene var ikke klar fra start.
Vi fik snakket om kommunikation og samarbejde og blev løbende bedre.
Vi ender med at vinde de næste 2 kampe og dermed være med i A-slutspillet.
Her starter vi imod Rosenhøj, hvor vi spiller godt og skaber en masse chancer. Dog ville bolden ikke i mål og Rosenhøj scorer flere mål på kontra.
Så igen starter vi puljen med et nederlag og skulle formentlig vinde 2 kampe for at komme i semifinalen.
Næste kamp imod FA2000 bliver en lidt rodet kamp, men vi holder dem fra store chancer og samtidig skaber vi selv chancer med godt sammenspil. Vi ender med at vinde 1-0.
Sidste kamp imod FC Nordsjælland. Her ved drengene at de skal bruge en sejr for at komme i semifinalen.
Det var en rigtig god præstation fra os, vi har bolden meget og skaber en masse chancer. Drengene kommer med super god energi og mod.
Det giver en 2-0 sejr og dermed semifinale.
Her møder vi Skjold. Vi spiller godt og skaber en masse chancer, men Skjold udligner til 2-2 i sidste sekund.
Herefter fik drengene prøvet en straffesparkskonkurrence, hvilket var god læring.
Den taber vi på 5. Spark.
Drengene var ærgerlige over nederlaget, men var klar på at kæmpe for 3. Pladsen.
Her spiller vi imod FA2000 og skulle finde den sidste energi frem.
Alle er ved at være trætte, men OB viste overskud til at løbe for hinanden og skabe chancer. Kampen ender 2-0 til OB.
Alt i alt en super sjov dag, med op og nedture. Men drengen fik en masse minutters fodbold og vi fik set et super sammenhold og mange flotte detaljer.
Luk