Lørdagsbesøg i Gentofte
Lørdag var, et ferieramt, OB U9 i Gentofte for at deltage i et A-stævne. Modstanderne hed GFA U8 og U9, Karlslunde, Hørsholm, Nivå, Stenløse og Orient.
Fokuspunkterne for dagen:
Teknisk
- Spil med få berøringer, så vi spiller hurtigere
- Fremadrettede løb for boldholder, så vi bruger modstanders bagrum
Mentalt:
- Ihærdighed
Dagen bød på alt fra totale nedture, overlegen præstation, og alt indimellem. Vi lykkes til tider med vores fokuspunkter, men der var også tider vi glemte vores principper. Derfor var evalueringen, at der skal forbedres en kontinuerlig ihærdig indsats, hvor fokuspunkterne haves in mente.
Næste weekend d. 17 ser vi frem til at få besøg af NGIF til en fællestræning i Ådalen.