Menu

Vi mangler 4 værtsfamilier

image
Jesper Eriksen
14. december 2017 kl. 11:52

Tidligere søgte vi 20 værtsfamilier, og I har været særdeles hjælpsomme, så dem er vi allerede i mål med, og tusinde tak til jer!

Til vores turnering i januar måned har vi været så heldige, at hollandske AZ Alkmaar også ønsker at deltage, derfor står vi nu og mangler yderligere 11 værtsfamilier, der hver kan huse et par hollandske fodboldspillere fra den 19. - 21. januar.

Vi krydser fingrene for, at der er flere hjælpsomme fynske familier derude! Vi har brug for jer, så vi i Ådalen kan afvikle et internationald ungdomsstævne på højt niveau i januar måned, så på forhånd tak.

Hvad kræver det at blive værtsfamilie ved Kai Thor Cup 2018?
- Værtsfamilien skal tilbyde overnatningsmuligheder for to personer (gæsteværelse, dobbeltseng, madrasser eller lignende)

- Værtsfamilien skal sørge for morgenmad og aftensmad om lørdagen, mens der søndag kun skal sørges for morgenmad

- Bopæl på hele Fyn er muligt, så længe I kan transportere spillerne på følgende tidspunkter
Hente spillerne efter deres kamp fredag aften
Bringe dem til kamp lørdag formiddag
Hente dem efter kamp lørdag eftermiddag
Bringe dem til kamp søndag morgen/formiddag

Hvis man vil hjælpe OB Akademi i denne weekend, skal man rette henvendelse til enten Kim Engstrøm eller Tonny Hermansen.

U19-træner Kim Engstrøm: kien@ob.dk - telefon: 3156 2840

Akademichef Tonny Hermansen: tohe@ob.dk - telefon: 2127 1409

Luk