Menu

U14 sikrer sig 2. pladsen

image
Jesper Eriksen
24. oktober 2020 kl. 07:13
En stærk holdindsats

U14M sikrer sig 2. pladsen i rækken efter en god kamp mod BBB.

I en direkte kamp om 2. pladsen i rækken fik OB en på papiret snæver sejr på 2-3 på udebane mod BBB.

Kampen startede med en masse intensitet, løb og fight fra vores side, hvor drengene havde fået af vide, at de skulle tage flere chancer end normalt. 

Det skulle være okay, hvis man forsøgte en svær dribling fremme på banen eller en svær aflevering.

Det kom til udtryk i spillet, hvor drengene fik skabt nogle chancer i 1. halvleg, som nok burde have ført til i hvert fald et mål.

Samtidig havde BBB ikke et eneste skud på mål i løbet af første halvleg.

2.halvleg blev straks mere livlig.

Begge hold tog endnu flere chancer i deres spil, hvor vi dog stadig klart sad mest på bolden. 

Vi fik spillet os igennem til 3 rigtig gode mål, hvor vi får spillet den igennem deres forsvar, mens de får scoret på 2 ud af 3 af de chancer, som de får i 2. halvleg.

Deres mål kommer desværre efter nogle fejl fra vores side, hvor vi simpelthen glemmer at dække ordentlig op på standardsituationer. 

 

Men alt i alt, så var det en fortjent sejr over Nr. 3 i rækken, hvor både boldbesiddelse og chancer klart indikerede, at vi havde fortjent at vinde.

Luk