Menu

⚽ Klar, parat, start – Påskefodboldskole i OB!

image
Jesper Eriksen
09. april 2025 kl. 06:46
Klar til tre dages Påskefodboldskole med masser af bold, hygge og fællesskab!
14-16. April 2025
Forberedelserne til næste uges 3-dags Påskefodboldskole er i fuld gang, og vi kan næsten ikke vente med at byde velkommen til en flok forventningsfulde og fodboldglade børn!
Alt er gjort klar:
• Deltagernes trøjer er pakket og klar til udlevering
• Træningsprogrammerne er finpudset og spækket med sjove og udfordrende øvelser
• Trænerteamet står klar med højt humør og masser af energi
• Boldene er pumpet og klar til at rulle
• Lokalet til frokost og hallen til pauser er gjort hyggelige og indbydende
Vores gode samarbejdspartner og sponsor Café Mauritz, har sørget for gavekort til “Dagens Spiller” alle tre dage – en fin motivation til både indsats og god holdånd.
Derudover er Faxe Kondi klar med drikkedunke og støvleposer til alle deltagere – og ikke mindst OB medaljer til den traditionsrige Faxe Kondi Cup, som rundes af på tredjedagen.
Vi glæder os til tre dage fyldt med træning, grin, samvær og nye venskaber.
Følg med på Facebook i næste uge, hvor vi hver dag løbende vil opdatere med billeder og video fra fodboldskolen
Luk