Menu

2 hold var i kamp onsdag aften

image
Jesper Eriksen
26. august 2021 kl. 21:08
U11 og U15 drengene
U11 M
Første turneringskamp blev spillet onsdag, hvor Marienlyst var modstanderen
 
OB starter kampen fint og kommer hurtigt foran 2-0, men herefter bliver det en kamp med mange individuelle aktioner.

En ny formation blev øvet i weekenden i Skagen, men positionerne og evnen til at orientere sig gør at Marienlyst laver 5 mål på 15 minutter.
 
Halvleg stilling 2-5.
 
Vi bruger pausen på at snakke mod og energi.
Det bliver bedre offensivt i 2. halvleg, men defensiv mangler vi at presse som hold og derudover at løbe retur.
 
En præstation som drengene ikke var tilfredse med ender med 4-6 til BM.
 
Denne kamp viser drengene, at de skal spille sammen som hold og turde at bruge de ting vi er gode til i træning.
Vi arbejder videre og er sikre på at vi præsterer bedre i næste kamp.
 
 
U15 Liga 2B
Onsdag aften skulle U15 for første gang i aktion i Liga 2B efter oprykningen i foråret.
Kampen stod mod S.f.B på udebane, som allerede havde spillet og vundet 2 kampe.
 
Kampen starter med højt tempo og hurtig boldomgang fra begge hold. Men allerede efter 2 minutter får S.f.B et gult kort for en tackling på Elijas.
Herefter er det os, som sidder på bolden og kommer frem til nogle chancer, men får ikke udnyttet overtallet.
Efter S.f.B bliver fuldtallige er det en helt lige kamp, hvor S.f.B har en rimelig stor chance, som Elias tager sig af og vi har nogle halvstore chancer i den anden ende.
 
Første halvleg ender helt fair 0-0.
 
Anden halvleg fortsætter meget på samme måde. Begge hold vil gerne have bolden, men mangler lige det sidste i forhold til at bryde igennem forsvaret hos den anden.
Vi får desværre et gult kort til Mads efter 45 minutter. 30 sekunder inden vi kan få Mads tilbage på banen scorer S.f.B på et hjørnespark til 1-0.
Herefter bliver det en kamp, der bølger meget frem og tilbage. Vi satser lidt til sidst på udligningen, men indkasserer i stedet et mål med et par minutter igen.
 
 
Vi taber 2-0 i første Liga 2B kamp. Resultatet er vi ikke tilfredse med, men selve indstillingen, fighten og spillet fra drengene er vi langt hen af vejen rigtig fint tilfredse med. Det var generelt en rigtig god indsats.
 
Luk