Menu

U15 med god indsats

image
Jesper Eriksen
20. april 2021 kl. 06:28
Store fremskridt, giver lys fremtid

På en fin søndag eftermiddag stod U15 Liga 4 på hjemmebane i Ådalen klar til vores 2. Kamp her i foråret hvor SFB var dagens modstandere.

Vi starter kampen rigtig fornuftigt og spiller meget op med SFB, hvor vi kommer frem til fine afslutninger og står rigtigt solidt i forsvaret.

Det samme gør SFB dog også, og midt i første halvleg følger vi ikke op på modstanderens løb mod en andenbold. Så på et lidt rodet mål ender vi bagud 0-1.

Der gik dog ikke længe inden vi efter et par gode kontraangreb får smidt den ind hvor Karl Esmann flot følger op på 2. bolden og udligner til 1-1, hvor vi kort efter går til halvleg.

 

I anden halvleg kommer vi desværre bagud 1-2 på en lille målmandsfejl af vores keeper som ellers havde leveret en rigtig flot indsats gennem kampen.

Herfra går vi desværre lidt mentalt ned og med et lettere svækket forsvar og positionering generelt fortsætter SFB med at score så vi mod enden af kampen er bagud 1-5.

Dog leverer Adam Gürkan et tilkæmpet mål på et hjørnespark sidst i anden halvleg som gav os lidt mere gejst til sidst og et smil på læben trods nederlaget.

Vi går fra banen med et nederlag på 2-5, men alligevel en sejr.

For trods vi ingen point for, så viste vi idag hvor meget vi i realiteten har flyttet os siden efteråret, oven i at der også har været nedlukning over hele vinteren.

Sidste kamp mod SFB blev vi fuldstændig overspillet, og idag leverede vi en rigtig flot indsats hvor de ikke kom nemt til noget som helst.

 

Vi gav dem kamp til stregen, kom ind på dem fysisk, uanset størrelsesforskellen mellem os og dem, og vi fik lukket rigtig mange angreb og smidt en masse angreb den anden vej.

Havde vi været bedre til at følge med og støtte hinanden, og været en anelse mere koncentreret på vores afslutninger. Så kunne denne kamp sagtens have endt med 3 point til os.

 

Tak til truppen for endnu en kamp som vi tager med i rygsækken.

Luk