Fredag den 10. august mødtes 15 forventningsfulde drenge i Søndersø, for at tage fat på en weekend med 5 kampe, hygge og nye kammeratskaber.
Fredagen bød på en enkelt kamp mod Herlufsholm, som på trods af stor OB-dominans og chancer til sejr endte 0-0. Men en kamp hvor vi viste den intensitet i spillet med og uden bold, som vi har haft snakket om og som vi havde haft i 4 træningspas forinden stævnet.
Lørdagen bød på 3 kampe, et nederlag på 2-1 til Herning Fremad, i en kamp der kunne være endt med sejr til begge, hvor vi viste flot fodboldspil udover vores kanter og intensitet og på trods af resultatet en mere end tilfredsstillende præsentation.
Efter de første 2 runder var vi pga. resultaterne tvunget til at vinde vores to sidste kampe med mere end 2 mål og håbe på et Herlufsholm nederlag, for at kunne spille finale.
Med en knusende 8-0 sejr over et godt kæmpende Søhus Stige hold, var det første skridt taget.
I den sidste kamp ventede Otterup, det blev en kamp hvor træthed satte sit præg på kampen og hvor det i sidste ende handlede om hvem der kunne finde de sidste kræfter frem. Det endte med en 5-1 sejr til OB og da vores udsendte til kampen mellem Herning Fremad-Herlufsholm kunne melde om en sejr til Herning Fremad, brød jublen ud blandt spillerne og forældre var straks i gang med at rykke planer for søndagen.
I finalen ventede Herning Fremad, som vi også delte sovesal med og hvor kammeratskaber på tværs allerede var opstået. Inden vi kunne sove lørdag, skulle drengene på jagt efter snapchats til sodavandsdiskotek. Om det var kampene eller den intense snapchat jagt, men da der skulle soves, blev der ro med det samme.
Søndag og finaledag
Kl 12:35 skulle finalen stå og om ventetiden var længere for træneren end spillerne må være uvis. Men træneren havde i timerne op til fået en stor knude i maven. En knude der kommer af et stort behov for at drengene endelig skulle lykkes med at vinde en altafgørende kamp, for vi har stået her før og prøvet at tabe. Før kampen blev det italesat at nu skulle vi bryde med at stå som tabere af afgørende kampe, for at kunne opbygge en viden om at når vi står i de situationer, så kan vi ende som vindere.
Taktikken var lagt, tøjet var sat og koncentrationen var i top. Heller ikke en forsinkelse på 15 min slog drengene ud af kurs i deres opvarmning og da tvillingerne Saaby kom løbende med et stort smil (efter at forældrene havde kørt dem fra Sjælland til Søndersø så de kunne spille finale) så steg humøret endnu mere.
Kampen blev en intens fight mellem to hold der gerne ville spille fodbold, men samtidig var villige til at ofre alt i dullerne. Der var få chancer i første halvleg, hvor det bedste tilbud faldt til Nuno (Gomez) Kjerrumgaard, der med en flot første berøring kom fri af sin markering, men måtte se sin afslutning gå tæt forbi den fjerneste stolpe.
I halvlegen snakkede vi om at finde de ekstra 5 % der kunne give sejren, samt være bedre til at komme udover kanterne, når vi erobrede bolden.
En lige anden halvleg med en masse dueller, til tider flot spil, fandt sin afgørelse 5 min før tid, da Hadi Almari blev sendt i dybden, af driblede sin markering, trak ind i feltet og med et flot spark sendte bolden op i det lange hjørne. En flot afslutning ovenpå en imponerende arbejdsindsats, hvor hans medvirken i vores prespil, var en stor grund til vi kunne holde Herning Fremad fra de store chancer.
Dommeren fløjtede af og dem på bænken stormede ind og omfavnede deres holdkammerater. Jublen var stor og træneren endte med en vandtur.
Til forældre tak for lån af jeres drenge, tak for støtten og tak for at ville bruge tid på jeres drenge.
Til jer spillere jeg er stolt af jer, ikke pga. vi vinder, men fordi i igen beviser at jeres kammeratskab er unikt, i kan alle på kryds og tværs. I har alle med, der plads til alle og så har jeg aldrig oplevet nogle der så gode til at kunne få nye venskaber.
I er grunden til at vi kan tage en tur til Herning Fremad på et tidspunkt!