Menu

Nederlag i Aarup

image
Jesper Eriksen
01. juni 2021 kl. 07:17
U15 kunne ikke denne søndag

U15 Liga 4 spillede ude mod rækkens nuværende 1’er Aarup BK.

En rigtig flot, men også meget varm solskins dag som desværre bød på et skuffende nederlag på 2-0.

Solen skinnede og ingen vind var der på Aarup Stadion, så det så allerede ud til at være lidt op ad bakke fra start af pga. varmen som vi ikke ligefrem har været vant til på det seneste.

Ved kampstart mente jeg dog vi var klar, men måtte tage ordene i mig igen da Aarup på chokerende vis sparker sig foran på blot 1-2 minutter, og kort efter igen i 10. Minut.

Så efter 10 min. Var vi bagud 2-0, og frustrationerne, blandet med varmen skabte store problemer for os da vi nærmest begyndte at vende os mod hinanden fremfor at stå sammen i modgangen og have en positiv indstilling.

Men med hårdt arbejde kommer vi igennem første halvleg uden flere mål fra Aarup, og vi kom også frem til nogle gode chancer som vi bare ikke har koncentrationen til at score på grund af og dårlige valg.

Anden halvleg hev vi dog os selv op vi begyndte at arbejde sammen og det skabte også flere chancer.

Heldigvis holdte vi lukket i det defensive så vi ikke indkasserede flere mål, som desværre må være den eneste ros vi kan tage med os fra dagens kamp.

Vi manglede ufattelig meget viljestyrke inde på banen ift, modstanderen, som vi også lod tage for meget styring.

Så kort sagt fandt vi langt fra vores niveau frem til dagens kamp og taber 3 vigtige point og lader Aarup BK ligge sig endnu bedre tilrette i Liga 4.

En hård mavepuster til truppen, men vi tager ved lære af vores fejl på træningsbanen, rejser os igen og gør os klar til næste kamp!

 

Luk