Menu

5. gang blev lykkens gang !

image
Jesper Eriksen
16. september 2021 kl. 07:43
Sejr til U15 Liga 2B

Efter 4 nederlag i streg efter oprykningen til Liga 2B, så kom forløsningen endelig i 5. forsøg. 
Det blev på en våd onsdag aften til en 1-0 sejr på hjemmebane over et velspillende hold fra TPI. 

Vi forsøgte os med et formationsskifte til dagens kamp, som gav os en solid defensiv stabilisering, som i den grad havde manglet til de foregående kampe. Når vi til dagens kamp krydrer det med en fantastisk holdindsats og arbejdsindsats af alle spillerne, så gav det gode betingelser for at lukke af bagude. 

Det blev også nødvendigt, for TPI kom for at spille fodbold. Det gjorde de også rigtig fint, hvor de havde overtaget langt hen af vejen, dog uden at blive helt farlige, da vi afviste dem ved vores forsvarskæde. 

Kampen blev overværet af hele Liga 5, som efter deres træning blev og heppede og bar spillerne frem med råb og klap. Det gjorde en kæmpe forskel for drengene inde på banen! 
Så alt i alt var det en rigtig holdindsats onsdag aften.

Vi vil arbejde videre, hvor vi gerne fremadrettet vil have bolden noget mere og styre kampens gang en del mere, end det vi gjorde onsdag aften. Men nu fik vi også set, at vi også kan lukke af bagude.

Luk