Menu

Status på halvsæsonen

image
Jesper Eriksen
02. juli 2021 kl. 12:29
OB Senior ser fremad

OB Senior har i foråret lykkes med flere af vores mål for halvsæsonen.

 

Vi har integreret seniorholdene endnu mere indbyrdes, og dyrket relationen til fremtidens seniorer i form af vores dygtige U19-spillere. Det er for os i OB Senior vigtigt at være det gode fodboldtilbud til drenge og mænd med de flotteste tre kunstgræsbaner centralt i Odense. OB Seniors spillere og trænere tør godt sige højt, at vi vil træne og vil trænes med plads til øllen efter træning og kamp.

 

Vi har i denne sæson fået dyrket sammenhold på tværs, hvor Serie 1, Serie 3 og Serie 4 træner samtidig og ved siden af hinanden. Vi har fået en sammenhængskraft som er bedre end længe. Samtidig har vi sikret at vores fodboldtilbud er blevet lidt mere skarpt med målmandstræning og skadesbehandling. Tak Tommy og Carsten for jeres indsatser. Det løftede os.

 

Serie 1 havde en svær mission at sikre overlevelse efter et forsømt efterår. Pointmæssigt er foråret godkendt, og med bedre efterår var vi måske blevet i Serie 1. Positivt har vi fået integrere flere unge seniorer omkring holdet samt givet debut til 5 U19’ere.

 

Serie 3 blev en flot nr. 2 i deres række med 7 sejre i 9 kampe. Ligeså vigtigt fik vi etableret en kerne omkring Serie 3 med seniorer og U19’ere som i den grad gjorde os godt på banen. Ros til Serie 3 for at skabe en fødekæde i Senior, hvor vi uddanner ungseniorer og U19’ere til Serie 1. Det gør Seniorledelsen stolt at vi er vinder indadtil hvad vi udadtil taber.

 

Serie 4 vandt deres række og oprykning til Serie 3 i en tæt række qua stor holdånd og gode præstationer. Det har været en fornøjelse at se ude fra og lover godt for jeres nye sæson i Serie 3.

 

Ros til Serie 3 og Serie 4 for jeres indbyrdes samarbejde hvor vi hjalp hinanden når det var påkrævet. Sammen nåede I begge holds mål for halvsæsonen.

 

Tak til alle spillere for jeres indsats i sæsonen og mange gode timer sammen med jer. Stor tak til trænere og holdledere for jeres indsats for det nyder spillerne godt af.

 

Tak til trænere på U19 for super samarbejde, og tak til jer U19’ere som spillede kampe for os. I gjorde en forskel.

 

Tak til bestyrelsen for altid opbakning når vi havde en lille bøn og sekretariat v. Jesper Eriksen for praktisk hjælp med kampe, tøj og andet.

 

Har du lyst til at spille Senior i OB eller høre mere, så kontakt træner Søren Peter for flere oplysninger på mobil: 22200532

 

 

God sommer til alle fra OB Seniorledelsen

Luk