Menu

U11 i kamp mod S.f.B. og MG & BK

image
Jesper Eriksen
14. juni 2021 kl. 15:51
Mange mål i begge kampe

Svendborg - U11 M 1-7 (0-1)

U11 M var søndagen på visit i det sydfynske, hvor modstanderen var Svendborg.

Til kampen i dag var der fokus på at revanchere sidste weekends skuffelse, hvorfor fokus dag primært omhandlede at levere en indsats vi kunne være bekendte. Det skete heldigvis.

1 halvleg

De første 30 min var vi meget dominerende på bolden, og alt spillet foregik på Svendborgs banehalvdel. Generelt var vores boldomgang rigtig fornuftig i dag, og forsvarsspillerne håndterede fint de enkelte kontraangreb som Svendborg havde. Et flot mål inden pause gjorde, at vi gik til pause foran 0-1.

2 halvleg

I de første 5-10 min af anden halvleg overlod vi lidt initiativet til Svendborg, hvilket også kastede en udligning af sig. Derefter stod der OB på det hele, og hele holdet leverede en super flot indsats de sidste 20 min, hvor vi fik lavet 6 rigtig fine mål, således det endte med en storsejr på hele 1-7.

Næste weekend venter Næsby BK til sæsonens sidste kamp.

 

MG & BK - OB U-11 A. 10-4 (6-1)

Vi skulle møde toppen af vores gruppe, Middelfart.

Vi var under gevaldigt pres i starten af kampen, og Middelfart fik udnyttet vores svage start med 5 mål.

Efter de første 10 minutter begynde vi at spille bolden rundt, men første halvleg blev aldrig rigtig god. (6-1)

I halvlegen havde vi fokus på at spille bedre. Vi talte om, at det var okay at fejle, men vi skulle lige oppe os.

 

Anden halvleg kom vi under et kort pres. Middelfart lavede et mål mere. Alligevel vendte bøtten, og vi fandt vores spil frem.

Det kom hurtigt tre mål fra vores side. Et frispark fra 25 meter ramte undersiden af overliggeren og indersiden af stolpen - den var med stor sandsynlighed inde, men det blev ikke dømt.

Hele anden halvleg havde vi spillet og chancerne til at komme med i kampen. Det skete dog ikke, og et par personlige fejl gav Middelfart tre mål til sidst.

Drengene fik alligevel ros efter kampen, fordi vi gik ind i anden halvleg med et godt mindset, og vores boldomgang blev bedre.

Vi havde to U-10-spillere med, Kasper og Alfred, der virkelig spillede godt, og de gjorde en kæmpe forskel!

Luk