Menu

U10A2 mod Nyborg

image
Jesper Eriksen
17. september 2020 kl. 06:30
Søndag spillede vi hjemme mod Nyborg

Søndag spillede vi hjemme mod Nyborg i en kamp, hvor drengene aldrig rigtigt fik det til at køre. Vi havde to fokuspunkter før kampen.

 

1) Kommunikation

2) Løb imod og løb væk

 

Det var en kamp, hvor vi aldrig ramte det niveau, vi kunne, og hvis man kigger på de to fokuspunkter, var der ingen af dem, som rigtig blev indfriet.

 

Anden halvleg var bedre end første, og da vi gik til pausen bagud 4-2, prøvede vi at snakke om glæden ved at spille og fokus på intense løb væk og imod. Det blev bedre, og vi spiller 2-2 i anden halvleg.

Dermed endte kampen 6-4 til Nyborg.

 

Vi havde problemer i positioneringen, hvor vi spillede for mange "ligegyldige" afleveringer til en medspiller, der stod to meter væk. Dermed blev det nemt for Nyborg at presse os. Det arbejder vi videre med på træningsbanen.

Klip fra kampen klik her

Ikke den dag vi håbede på, men jeg havde også en følelse af, at drengene gjorde, hvad de kunne.

 

Jeg vil gerne sende en ros til alle OB-forældrene, som fulgte alle retningslinjer.

 

Vi arbejder videre på træningsbanen, og på trods af en mindre god dag på kontoret gik drengene hjem med hovedet højt og gav den gas til træning i går.

 

Sådan skal det være!

Luk