Menu

OB U8 til REMA 1000 Cup i Strib

image
Jesper Eriksen
04. februar 2019 kl. 07:22

OB U8 vandt REMA 1000 Cup i Strib

OB U8 vandt A-finalen ved weekendens REMA 1000 Cup i Strib. De 2 øvrige OB-hold leverede også flotte præstationer, der vidner om en god bredde på OB U8.

Med 5 sejre i 6 kampe vandt OB U8 i weekenden A-finalen ved REMA 1000 Cup i Strib.

Efter sikkert at have vundet den indledende pulje uden at lukke mål ind, blev det i A-finalen til en samlet sejr foran Middelfart, Bjert fra Jylland og Dalum.

 

De 2 øvrige OB-hold viste også rigtig flot spil ved stævnet i Strib. Et andet OB-hold fik en andenplads i den indledende pulje og gik i B-finaleslutspillet, hvor det blev til en flot andenplads. OB U8’s tredje hold deltog i REMA 1000 Cups C-stævne, hvor det blev til en flot sejr i indledende pulje og en fin tredjeplads i finaleslutspillet.

De flotte resultater blev dog klart overtrumfet af udviklingsperspektivet. I kampsituationer er børnene virkeligt dygtige til at prøve de ting af, vi øver til træning. Det er en fornøjelse at se. Der blev leveret masser af flot afleveringsspil, imponerende langskud og lækre driblefærdigheder.

En stor tak til de mange forældre omkring OB U8, der utrætteligt og med højt humør bliver ved med at bidrage til et fantastisk træningsmiljø, som udmønter sig i, at vi har så god en bredde på OB U8.

Luk