Menu

OB U10 til B på besøg i Bellinge

image
Jesper Eriksen
11. april 2021 kl. 07:48
Stor glæde, endelig i gang

Det var både for trænere og spillere livsbekræftende at komme til stævne igen efter et halvt års pause.

Vi lagde ud med en meget jævnbyrdig kamp mod BBB, der ifølge deres træner havde vundet stort set alle deres kampe ved efterårets B-stævner.

Derfor var det ekstra fedt at se, at vi var meget i boldbesiddelse og også fik skabt mange chancer.

 

I de efterfølgende kampe kom vi relativt hurtigt foran med 3 overskydende mål, og kom derfor til at spille 5 mod 6.

Det var en god øvelse for drengene. Vi øver rigtig meget til træning, at vi skal blive dygtige til at løbe for hinanden, når vi har bolden.

Det kneb indimellem i dag, men da vi kom i undertal viste drengene virkelig gode evner til at løbe for hinanden.

 

Det var også en fornøjelse at se, at drengene i høj grad tør udfordre modstanderen i 1 mod 1-situationer. Drengene er virkelig skarpe til at overføre de tekniske driblefærdigheder fra træningsbanen til kampbanen.

 

OB-BBB 1-1

OB-Holluf Pile 5-1

OB-Marienlyst 4-0

 

Søndag er der to A hold i aktion, A1 møder Marienlyst og A2 møder OKS

Luk