Menu

Lokalopgør i U11

image
Jesper Eriksen
07. september 2020 kl. 06:49
U11 vs Dalum (1)

Søndag middag kl. 13.00 spillede vi vores fjerde turneringskamp hvor dagens modstander var Dalum (1). 

 

Til dagens kamp havde vi ændret lidt på formationen grundet vores mangel på angribere og i håbet om en større kompakthed. 

 

Vi spillede således uden angriber men derimod med to 8’ere, hvilket fungerede rigtig fint. 

 

1 halvleg 

De første 20 min var en energiløs affære med Dalum mest på bolden, dog uden at blive rigtig farlige. Vi stod godt på banen og lykkedes generelt fint med gameplanen (især defensivt). 

 

Til slut i halvlegen begyndte vi at skabe mere, og vi havde også et par chancer for at bringe os foran. En personlig fejl i forsvaret kostede dog dyrt, og vi måtte gå til pause bagud 0-1. 

 

2 halvleg 

I pausen gør vi opmærksom på, at vi skal turde mere og at vi generelt skal spille med færre berøringer. 

 

Det lykkedes glimrende og vi kom lynhurtig på 1-1 efter et flot gennemspillet angreb. Stillingen hold dog kun kortvarigt, da manglende kynisme i forsvaret førte til Dalums 1-2 føring. Igen svarede vi hurtigt igen og fik udlignet på en flot soloaktion fra vores ene kantspiller. 

 

De sidste 20 min bølgede frem og tilbage med gode chancer til begge hold, men den sidste skarphed manglede. Kampen endte 2-2, hvilket alt i alt var et meget fair resultat. 

 

Næste uge venter Dalum (2)

Luk