Menu

Årgang 2012

image Status på efteråret
Jesper Eriksen
05. december 2017 kl. 10:17

Efteråret 2017 har været en introduktionsperiode, hvor både nye trænere, en del nye spillere og forældre har skulle finde hinanden, og hvor mange af drengene har skulle lære at færdes på en fodboldbane.
Der har været fokus på at alle, nye som øvedefodbolddrenge, skal synes det er sjovt at gå til fodbold.
Det at gå til fodbold skal også være et sted, hvor der kan udvikles nye kammeratskaber og sociale færdigheder, uden vi går på kompromis med den fodboldtekniske udvikling.

En af grundpillerne for god teknisk udvikling er en veludviklet motorik, og derfor har træningen været en god kombination af både teknisk og motorisk træning, især med fokus på balanceevnen.
U6 årgangen er fyldt med glade, engagerede drenge, hvor flere viser et meget højt niveau, så det tegner lovende for årgangen fremadrettet.
Bl.a. har klubben i år introduceret entusiast træning for dehelt små drenge, der har både tid, lyst og niveau til ekstra træning. Dette viser, at der er stort engagement og talent at finde på denne årgang.
Der ses frem til endnu et halvår med fokus på gode rammer for udvikling både for øvede og uøvede drenge.

Jan Frost Mortensen
Cheftræner U6

Luk