Menu

Super tur i påsken

image
Jesper Eriksen
02. april 2018 kl. 21:48
110 spillere og trænere havde en super oplevelse i Holland.

Imens OB spillede på Ewii Park var OBs børne og ungdomsspillere på vej hjem fra Hollands turen, så det var kun på mobilen de kunne følge med i kampen som gav 3 vigtige point

 

Træneren har også brugt tiden til at lave en kort evaluering af turen, som afspejler et stærk sammenhold og gode oplevelser på og udenfor banen

 

 

U11 drengene årgang 2007

Daniel Bring og Jann Jensen

 

For spillerene fra u11 var det en stor oplevelse at være på tur i udlandet med OB for første gang.

Drengene har opført sig eksemplarisk og været gode til at have styr på ting/penge og mødetider. 

 

OB 2 havde en svær pulje i indledende runde og endte i B-slutspillet hvor man spillede 2 gode kampe, som desværre ikke rakte til en semifinale. 

 

OB 1 spillede sig i A-slutspillet med svingende spil og tabte der begge kampe med 1-0 trods meget flot spil og underholdende fodbold. 

 

Alt i alt har drengene, trænere og de besøgende forældre været begejstrede for hele turen. 

 

U12 drengene årgang 2006

Jens Ravn og Hans Bundgaard

 

Så er vi ca 2 timer fra at ramme Ådalen - ca 17:45. Det har været en stor fornøjelse at have jeres drenge med på tur. De har imponeret os ved (næsten) altid at høre efter hvad vi har sagt. Været rigtig gode kammerater - ingen kliker - alle har hængt ud med alle på kryds og tværs. De har håndteret frihed under ansvar på imponerende vis - specielt på bytur i Amsterdam på egen hånd (under kontrollerede forhold). 

 

Alle er vokset på denne tur, der for de fleste nok er første gang de rigtig er alene så langt væk. De er gode drenge, som I kan være stolte af. Vi tror de er trætte og glade med en masse røverhistorier i bagagen selvom de nok så kække har bebudet; “Hvad der sker i Amsterdam, bli’r i Amsterdam”. 😉 På snarligt gensyn.

 

U13 drengene årgang 2005

Allan Rasmussen og Kristian Olesen


Sportslig udvikling krydret med socialt sammenhold. 

Da 30 søvnige drenge mødte ind kl 02:30 fredag morgen, var det svært at mærke den forventningsglæde de har haft siden de har vidst de skulle afsted til Holland. 

Fra trænerteamets side blev der set frem til at fortsætte udvikling og tilvænning til 11mands, som vi har haft fokus på siden November. Forventning var også at kunne komme i minimum to semifinaler. 

Vi ærgre os derfor over at søndagens kamp grundet regn, blev ændret fra 11mands til 8mands kampe og spilletiden blev halveret. Og at vores resulter på dagen ikke rakte til semifinaler. 


Dog glæder vi os endnu engang over at opleve en gruppe af drenge, som er gode til at favne hinanden og tage vare på alle når vi ikke spiller kampe. Der både plads til dem der vil hygge sig, dem der har masser af energi. Vi håber at ture som disse giver drengene oplevelser de kan tage videre med. 
Endnu engang tak til de forældre som var taget til Holland for at støtte drengene! 

Som trænerteam glæder vi os allerede til næste gang vi skal afsted igen! 

 

U14 drengene årgang 2004

Mikkel Poulsen og Rasmus Olesen

 

Stort tak for den store forældreopbakning vi har haft. Det har betydet noget for os alle.

Sportsligt har turen været en skuffelse for U14, da vi kun kommer hjem med en sejr i bagagen, og det spillemæssige ikke har levet op til trænere og spilleres forventninger. Socialt har turen været rigtig god, da drengene virkelig har fået hygget sig. 

Tak for lån af jeres drenge 

 

U15 drengene årgang 2003

Mikkel Mousten / Kenneth Franco

 

Det var et skuffet U15-mandskab som tog i mod sølvmedaljer, men som skuffelsen kom på afstand, står vi tilbage med følelsen af et godkendt Holland Cup. Mens vi begge dage oplevede at have kampe med store udfald, så rejste vi os hver gang og leverede en mandfolkepræstation, som da også sikrede os en plads i finalen. Lørdag tabte vi hele 4-0 til Waterwijk, som vi også stod overfor i finalen. Her blev det til et 1-0 nederlag på en løs bold i feltet, men drengene kæmpede for at tage guld med hjem til Odense. Vi måtte som sagt nøjes med sølvet, men det er ganske godkendt efter en god påske i det hollandske.

 

Luk