Menu

Dommergrundkursus-uddannelsen

image
Jesper Eriksen
15. januar 2020 kl. 08:01
NU KAN DU BLIVE FODBOLDDOMMER PÅ EN WEEKEND

Dommergrundkursus-uddannelsen er blevet både billigere og hurtigere, så du kan komme på banen og dømme fodboldkampe endnu hurtigere.

Billedresultat for fodbolddommer

Lange praktikdage er blevet flyttet og e-learning er kommet på skemaet i den nye dommergrundkursus-uddannelse. Det betyder, at du nu kan blive fodbolddommer på en weekend og for kun 500 kr.

- Med den nye struktur kan vi passe meget bedre på folks tid samtidig med, at selve formen på uddannelsen er blevet mere nutidig, lyder det fra Henriette Jensen, der er ansvarlig for dommerakademiet.

Ny pris
Prisen på uddannelsen er desuden også ændret. Den nye pris for dommergrundkurset er således på 500 kr., hvor den tidligere var på 1995 kr. – altså en besparelse på knap 1500 kr.

Teori på en weekend – og så på banen
Den praktiske del i uddannelsen er blevet flyttet til ’rigtige’ kampe. Og det glæder Jonathan garcía Nilton, som selv dømmer 2. division og er teoriinstruktør. Han har været med til at forme den nye struktur:

- Når du tager et kørekort, lærer du også først rigtigt at køre bil, når du er ude at køre. Og det er det, der gælder med den nye struktur. Nu får de nye dommere tre uddannelseskampe, og det gjorde de ikke før.

Førhen øvede man praktiske situationer gennem opstillede øvelser til den praktiske del, og det er nu lavet om:

- Og de situationer blev lidt kunstige og søgte. Med den nye form får de nye dommere hurtigere lov til at være ude i de rigtige situationer, slutter Jonathan García Nilton af.

Sådan tager du dommergrundkurset
Alle starter med to timers e-learning hjemmefra. Herefter er der 14 teoritimer, som du kan tage over en weekend eller hverdagsaftener – alt efter hvor uddannelsen bliver udbudt.

Når du er færdig med de 14 teoritimer, skal du til eksamen. Den tager én time og foregår oftest samme sted, som du har haft din teorigennemgang. Som sidste led i uddannelsen får du tre uddannelseskampe, som klæder dig på til dommergerningen.

I de tre kampe bliver du observeret af en uddannelsesvejleder, som vil give dig gode tråd med på vejen. I de tre kampe modtager du desuden kørselsgodtgørelse – og altså ikke omkostningsgodtgørelse, som du modtager, når du er blevet uddannet.
 
Har du selv mod på at forbedre CV’et, få en solid lederuddannelse og selv vælge dine arbejdstider kan du læse mere eller tage kontakt til din lokalunion, som vil kunne besvare dine spørgsmål.

Luk